This page needs JavaScript enabled to workPlease enable JavaScript in your browser.

Om os

Vi er forskere på Roskilde universitet, der arbejder med flåter og diagnostik af flåtbårne sygdomme. Vores forskning er en del af det EU-støttede projekt NorthTick, Interreg VB North Sea Region Programme, hvor 11 medlemmer fra 7 forskellige lande (Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Belgien, Storbritannien og Holland) arbejder sammen på tværs af landegrænserne i Nordsø-området.

Målet med NorthTick-projektet er at forbedre den offentlige sundhedstjeneste, hvad angår:

·       Risikovurdering

·       Effektiv forebyggelse

·       Optimale diagnostiske metoder

·       Bedre patientanbefalinger

Desuden vil NorthTick forsøge at forbedre samarbejdet mellem bl.a. akademiske institutioner, nationale og regionale sundhedsmyndigheder, patientorganisationer, industrien og politiske beslutningstagere for igennem vidensdeling at opnå bedre indsigt i, hvordan vi kan stoppe stigningen i flåtbårne infektioner.

22c818bb.jpg

Vi indgår også i PRAGMATICK COST action der er et tværfagligt forskningsnetværk. PRAGMATICK ønsker bl.a. at formidle viden om, og identificere risikofaktorer der har forbindelse til flåter og flåtbårne sygdomme, især med fokus på flåter i byer, eventuelle hotspots for flåtbårne sygdomsorganismer og etablering af flåtarter i nye områder. PRAGMATICK har også som mål, at inddrage citizen science til dokumentation og overvågning. Derudover fremmer de vidensdeling ved at organisere networking møder og konferencer.

Læs mere om PRAGMATICK COST action her: Pragmatick

67684657.png