This page needs JavaScript enabled to workPlease enable JavaScript in your browser.

Undervisningsmaterialer

Her har vi samlet lidt forskelligt materiale som kan anvendes til at undervise i og lære om flåter. Der er også vejledning til hvordan man selv kan lave flag til at indfange flåter ude i naturen.

Plakater til læring om flåten, forebyggelse af bid og flåtbårne sygdomme

Klik her for at downloade plakaten om skovflåten som pdf-fil.

20814ab7.JPG

Klik her for at downloade plakaten om beskyttelse som pdf-fil.

354ddba9.JPG

Klik her for at downloade plakaten om sygdomme som pdf-fil.

45c92ed7.JPG

Fang en skovflåt - Guide til at lave flag der kan bruges til at indfange flåter i naturen

Klik her for at downloade guiden som pdf-fil.

Man finder en lang gren på ca. 1-1,5 meter. Så tager man et stykke lyst ensfarvet stof, gerne hvidt og lidt tungt så det ikke blæser for meget rundt i vinden. Stoffet kan fx måle 1x1,5 meter. Stoffet foldes rundt om grenen og tapes fast med gaffatape. Man kan enten lave en der ligner en fane, hvor flaget sidder i den ene ende af grenen og så holder man i den anden ende. Eller man kan lave en hvor flaget fylder hele grenen og så binder man et stykke reb i hver ende man kan holde i.

2f89db34.png

Når flaget er klar trækker man det stille og roligt hen over græsset/skovbunden/krattet.

95c5c5b5.png

Man kan trække det 5-10 meter og så vende det om og se om flåterne har sat sig fast. Husk at flåter har forskellige livsstadier og derfor forskellige størrelser, så de kan være meget små og svære at få øje på.

a6d8ed1e.png

Finder man flåter på flaget kan de fjernes med et stykke almindeligt kontortape. Tapen med flåt overføres herefter til et stykke papir. Saml gerne så mange flåter som muligt på samme stykke papir. Hvis i gerne vil samle ind flere gange henover sæsonen og indsende dem samlet kan flåterne som er tapet på papir puttes i en pose og gemmes i fryseren.

54e6796d.jpg

Når man er færdig med at samle flåter puttes papiret/papirerne i en kuvert sammen med information om dato for indsamling, lokation, evt. tidspunkt for indsamling samt temperatur. Skulle noget af informationen være ukendt vil vi stadig meget gerne modtage flåterne. Flåterne må meget gerne registreres på hjemmesiden også, skriv gerne i kommentar feltet at de er indsamlet ved brug af flag.

Kuverten sendes til:

Roskilde Universitet

Universitetsvej 1, bygning 28

4000 Roskilde

Att: Mette Frimodt Hansen

Spørgsmål kan rettes til flaat-info@ruc.dk