Om skovflåten

Hvad er en skovflåt?

Flåter hører til klassen Spindlere (Arachnida), ligesom edderkopper, og tilhører ordenen blodmider (Ixodida). Der findes tre forskellige flåt-familier: Ixodidae, som også kaldes hårde flåter, Argasidae, som også kaldes bløde flåter og Nutalliellidae, som bare har én art. Flåter har eksisteret i mange år.  De ældste fossile flåter er omkring 90-94 millioner år gamle.

Alle flåter lever af at suge blod fra andre dyr - også kaldet deres værtsdyr. De er altså såkaldte parasitter og det er via deres blodmåltid, at de kan overføre sygdomsfremkaldende organismer til mennesker og dyr. Hvis man har udslæt eller andre symptomer efter flåtbid skal man kontakte egen læge.

Den mest almindelige flåt i Danmark er skovflåten (Ixodes ricinus) og det er den, denne hjemmeside hovedsageligt handler om. Skovflåten har en bred vifte af forskellige værtsdyr – både pattedyr, fugle og krybdyr.

Hvordan ser skovflåten ud?

En skovflåts krop kan inddeles i tre områder: kroppen, capitulum (”hovedet”) og benene. Capitulum er ikke et egentligt hoved, men det er her flåtens munddele og sanseorganer sidder. Skovflåten har ingen øjne. Til gengæld kan den sanse tilstedeværelsen af en vært ved hjælp af et organ på dens forreste benpar, der hedder Hallers organ. Skovflåten kaldes ofte fejlagtigt for en tæge. Men en tæge, er et insekt og kan blandt andet skelnes fra en skovflåt ved at tælle dens ben. En tæge har seks ben og en skovflåt har otte ben (pånær i larve-stadiet).

Skovflåtens livscyklus

En skovflåt gennemgår fire livstadier: æg, larve, nymfe og voksen. Denne livscyklus fra æg til voksen kan vare mellem 2 og 6 år afhængig af værts- og temperaturforhold. En hun lægger omkring 2000 æg. Både larver, nymfer og voksne hunner kan bide mennesker og dyr, men det er oftest nymferne mennesker bliver bidt af.

På billedet længst til venstre ses et æg, derefter en larve, så en nymfe efterfulgt af en voksen han og en voksen hun og længst til højre ses en blodfyldt hun.

Hvordan spiser skovflåten?

Den starter med at skære et hul i skindet. Bagefter udskiller den en substans i og over hullet i skindet, som den bruger til at sætte sig fast med. Når den så sidder godt fast, begynder den at spise. Det kan tage mange dage afhængig af hvilket stadie flåten er i. I takt med at den spiser, vokser den sig større og større. Når den spiser, udskiller den også spyt som indeholder forskellige stoffer, der fremmer blodoptagelsen og som gør at den kan sidde på en vært uden at blive opdaget. Man kan derfor sjældent mærke, at man er blevet bidt, så det er vigtigt at tjekke kroppen for flåter, når man har været i naturen eller haven.

På billedet kan man se, hvor meget en larve, nymfe og voksen hun kan vokse under deres blodmåltid.

Hvordan overfører flåten sygdomsfremkaldende mikroorganismer?